Vi er nu klar til at teste vores nye bookingssystem til keramik.
Indtil videre er der nogle meget søde, hjælpsomme medlemmer der har tilbudt at teste systemet, sideløbende med at de også booker på den sædvanlige måde. Der vil derfor også komme en tablet til syne i keramik, da vi jo blandt andet skal teste om de kan registrere deres ankomst.
Vi håber at testen bare er en formalitet, og at det går let, så vi kan få det implementeret hurtigt.
Ellers vil jeg på egne vegne takke mange gange for de positive tilbagemeldinger jeg får, på alt det nye jeg pådutter jer. Og endnu engang forsikre folk om, at man ikke er tvunget til at benytte systemerne, hvis ikke man er parat.
Mange tak for jer allesammens tålmodighed, med systemet og med mig.
Mvh
Anja Beck Reedtz – kasserer